
Anbefaling
Anna Rigas
Journalistlærer på Vallekilde Højskole, tidligere DR, CPH DOX & Radio IIII
Jeg har haft den store fornøjelse at være journalistlærer for Mads Kleis i efteråret 2023 på Vallekilde Højskole. Fra vores første møde stod det klart, at der her var tale om en begavet, behagelig og arbejdsom ung mand med en god journalistisk næse.
​
Mads er idérig og har et godt blik for de store linjer, men også de skæve vinkler og finurlige detaljer, hvilket gør ham til en både skarp kommunikator, sjov samtalepartner og spændende journalist in spe - og ikke mindst - et rigtig godt bekendtskab.
​
Mads er helt ind i sin kerne et menneske, der tager en for holdet. Man kan regne med ham, han giver begge sine arme, når der skal løftes i flok - og jeg vil nok aldrig glemme, da han foran en fyldt sal på højskolen var moderator på et arrangement med mellemøstkorrespondent på Kristeligt Dagblad Allan Sørensen. Krigen mellem Hamas og Israel var lige begyndt, og det er få studerende, der ville kunne løfte den opgave så flot, som Mads gjorde. Det krævede en masse research og hårdt arbejde at kondensere så komplekst et emne ned, så vi andre gik derfra mere oplyste til selv at kunne tage stilling til konflikten. Jeg vil nok aldrig glemme den unge mand på højskolens scene - helt sikkert nervøs, men samtidig også med en naturlighed som er få forundt.
Mine varmeste anbefalinger.
Ring eller skriv endelig, hvis jeg skal uddybe ovenstående.
​
Anna Rigas
Kontakt
61 79 03 90